I vores del af verden er stress og jag og en hektisk hverdag i hamsterhjulet en naturlig del af livet for rigtig, rigtig mange af os. Men som de fleste af os nok er klar over, så har kroppen og hjernen brug for ro og afslapning og mulighed for blot at fokusere på en enkelt aktivitet ad gangen – den aktivitet, som foregår i nuet.

Det kan dog være rigtig svært at holde fokus og bevare roen i hverdag, hvor både arbejde, fyldte kalendere og smartphones, der konstant bipper og tager vores opmærksomhed, alt sammen er med til at tilføje uro og hektik til vores system.

Derfor kan det være tiltrængt at tage så mange pauser som muligt, hvor du tillader din krop at komme ned i tempo og være til stede i nuet.

Men hvordan gør man så det?

Tjah, vi er ikke eksperter, men her får du et par tips til afslappende aktiviteter, som vi i hvert fald synes har en god effekt.

Læg en kabale

Kabalen er en rigtig gammel, men stadig velkendt form for kortspil, hvor du spiller med dig selv. Der findes mange forskellige former for kabaler, så du vil ret sandsynligt kunne finde en kabale, der passer til dit humør og dine evner.

En af de store fordele ved en kabale er, at du får lov at fokusere på en enkelt aktivitet, og at den foregåår i stilhed. Du skal ikke interagere med andre mennesker, og du kan lægge kabalen i præcis det tempo, der passer dig.

Mangler du inspiration til kabaler, eller vil du gerne lære reglerne? Så kig for eksempel her, hvor du blandt andet kan læse om 7kabale den bedste.

Løb en tur

En anden virksom måde at få ro på systemet og blive tilstede i nuet er ved at lave en fysisk aktivitet. Især hvis aktiviteten er på relativt højt niveau, ryger alle tankerne om fortiden og fremtiden automatisk i baggrunden, og du kan ikke koncentrere dig om andet end at være til stede i nuet.

Ekstra gavnligt er det, hvis du løber i naturen, da naturen har en automatisk afstressende og healende virkning på os.

Farvelæg en mandala

Er du mere til de kreative og stillesiddende aktiviteter, så kan du også kaste dig ud i et krea-projekt. For eksempel er det rigtig skønt at sidde og stresse af ved at farvelægge en mandale, som bedst kan beskrives som en malebog for vokse.

Og husk så at lægge telefonen væk 🙂